Når du har afgivet en forespørgsel på en fremvisning, kontakter vi dig så hurtigt som muligt.
Med Svanemærket får man en klimavenlig bygning, der desuden lever op til de skrappe krav til indeklima, ventilation og materialer. Det mærker man fysisk i Spilophuset i Herning, som siden sommer har drevet daginstitution i et Svanemærket byggesystem fra Mobilhouse.
Da man i Herning Kommune havde behov for at udvide antallet af daginstitutioner, valgte man et Svanemærket modulbyggeri fra Mobilhouse, og prioriterede dermed en sund løsning, som lever op til miljømærkningens krav til bl.a. dagslys, ventilation og fugtsikring.“Svanemærket modulbyggeri er et godt valg for sundhed og miljø – og for beboernes trivsel, fordi du ved, at man ikke har nogen farlige kemikalier i byggeprocessen eller i materialer. Ved at prioritere Svanemærket, får man en lavenergibygning, der er 10 % bedre end gældende energirammeberegnings krav.Vi kunne have valgt en anden certificering til vores modulbyggerier, men det er vigtigt, at folk kan identificere sig med det. Desuden er kravene på visse områder større til Svanemærket end til eksempelvis en DGNB-certificering,” siger Kim Bækgaard, Salgsdirektør hos Mobilhouse.
Det nye modulbyggeri i Herning lever op til Svanemærkets krav til lavt energiforbrug, ligesom byggeriet i bæredygtigt certificeret træ opfylder de skrappe krav til ingen miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Når man samler så mange – små – mennesker på et sted, er ventilation også afgørende.
”Som noget af det mest moderne, man kan få, tilpasser bygningens CO2-styrede ventilations-system sig konstant efter bygningens CO2-niveau. Med lavenergi, varmegenvinding samt luft-til-luft-varmepumper taler bygningen ikke bare ind i den nuværende situation med dyr energi, men er også med til at fremtidssikre bygningen,” siger Kim Bækgaard, Salgsdirektør hos Mobilhouse.
I Spiloppen i Herning kan man netop mærke, at det nye byggeri lever op til de krav, der er sat af Svanemærket. Det påpeger Pædagogisk Leder hos Spilophuset, Jacob Henriksen.
”Når jeg træder ind i modulbyggeriet, kan jeg mærke, at der er en anden ro og et andet klima end i vores ældre bygninger. Det er tydeligt, at lokalerne fungerer godt og lever op til Svanemærkets standarder for lys, indeklima, varme og CO2, ligesom der er brugt støjabsorberende materialer for bedre lydniveau. Og så er der en luft, hvor du ikke bliver træt på samme måde. Det er et dejligt sted at være medarbejder og barn,” siger Jacob Henriksen, Pædagogisk Leder hos Spilophuset.