Når vejret er varmt, går byggeriet i gang

 

Når man som privatperson skal i gang med at bygge til eller om i sit hus, er der mange spørgsmål at tage stilling til. Et af dem er faciliteter til håndværkerne. Vi giver dig her et hurtigt overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du har håndværkere hjemme hos dig.

Skal der en skurvogn ind i haven?

Det er bygherren, der er ansvarlig for, at der opstilles passende faciliteter til håndværkerne. Det vil sige, at skal du bygge til dit hus eller renovere dit hus, så er det dit ansvar, at der er en skurvogn til håndværkerne – også selvom du hyrer et firma til at stå for byggeriet.

Mange håndværksfirmaer indregner selv skurvognsleje ind i det prisoverslag du får – men husk at spørge, hvis du er i tvivl. Det kan også være, at I har faciliteterne i jeres hus, men det er vigtigt at være opmærksom på og enige med håndværkerne om.

Hvilke krav er der?

Når du skal finde en skurvogn, så er der nogle basisfaciliteter, der skal være tilstede. Håndværkerne skal have adgang til et spiserum, et toilet og håndvask. Hvis der er støvende eller på nogen måde sundhedsskadeligt arbejde, så skal der også være et baderum til rådighed.

I skurvognen er det vigtigt med ordentlig belysning og ventilation samt det skal være muligt at holde en temperatur på mindst 18 grader.

Hvordan finder jeg den rette skurvogn?

Nu ved du, hvad der som minimum skal være i en skurvogn til håndværkerne, så er det bare at gå i gang med at lede. Her hos Mobilhouse anbefaler vi typisk at anvende en mandskabsvogn af typen 24, 27 eller 28 alt efter, hvor mange håndværkere, der er i gang med dit byggeprojekt.

Er du i tvivl? Så ring til os på telefon 70 20 35 66.

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0