4 ting, du bør vide om vedligeholdelse af træbygninger

Her er en liste over de 4 vigtigste ting, der kan sikre din pavillon eller træskurvogn lang levetid.

Vi er selv meget omhyggelige med vedligeholdelse og under listen kan du se eksempler på pavilloner på hhv. 5, 20 og 30 år – og som rosinen i pølseenden vores allerførste skurvogn fra 1961!
Der er kommet langt bedre materialer i de mere end 50 år, der er gået, fra vi byggede vores vogn nr. 1, men med grundigt vedligehold er den ”lille røde” stadig i virkelig fin stand.
For at sikre din træskurvogn eller pavillon et lang og lykkeligt liv, skal du
  1. Male den hver 4 – 6 år med en god udendørsmaling. En velbehandlet overflade sikrer, at der ikke opstår furer og sprækker og at vandet derfor løber af væggene uden at skade vognen/pavillonen
  2. Tjekke taget en gang om året. Der kan opstå revner og sprækker pga. sol, storm og andet hårdt vejr. Taget skal være tæt for at forhindre råd og svamp.
  3. Rense tagnedløbene for at sikre, at vandet kommer væk fra taget. Hvis vandet stemmer op på taget, vil det til sidst kunne trænge ind under tagpappet og medføre råd og svamp efter en periode. Husk at is medfører samme problemer med tilstopning som blade og grene.
  4. Sikre ventilation under vognen/pavillonen ved at sætte riste i ”skørterne”.

Med de 4 rutiner vil du sikre de rette betingelser for en lang levetid, værdi og anvendelse for din vogn/pavillon. 

5-2B-C3-A5r-2Bpavillon-2Bmobilhouse.dk_

20-2B-C3-A5r-2Bpavillon-2Bmobilhouse.dk_

30-2B-C3-A5r-2Bpavillon-2BMobilhouse.dk_

Skurvogn1961-2BMobilhouse

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0