Hvor må din skurvogn stå?

Efter en lang og dejlig sommer er de fleste sommercampister ved at pakke ned for sæsonen. 
Og hvor placerer de så dyret de næste 5-6 mdr.?

 

EkstraBladet havde i weekenden en artikel om, at det faktisk er forbudt i mange kommuner at tage sin campingvogn med hjem i haven eller indkørslen.

 

Det er præcis samme lovgivning, der gælder for skurvogne på hjul.
Hvis man skal bo i en skurvogn på sin egen grund i længere tid i forbindelse med ombygning eller renovering, skal man ALTID ansøge kommunen om tilladelse.


Ifølge vejlovgivningen må du ikke bare stille en skurvogn eller container op ude på vejen. Heller ikke hvis den blot står på fortovet. Hvis du har brug for at have en skurvogn stående, skal du altså først henvende dig til din kommune og bede om tilladelse.


Tjek din kommunes hjemmeside eller lokalplanen for dit område for at finde ud af, hvilke “parkeringsregler”, der gælder, der hvor du vil placere din vogn.

 
Der er gode råd og vejledning at hente hos Boligejernes videnscenter Bolius (også om meget andet end placering af camping- og skurvogne)

 

www.bolius.dk kan du læse, at

Kommunen vil normalt henstille til, at skurvogne og containere opstilles på egen grund, hvis det er muligt. I de fleste kommuner er det ikke tilladt at have skurvogne stående på selve vejen af hensyn til trafiksikkerheden. Det er dog i nogle tilfælde muligt at søge dispensation fra denne regel.

“Parkeringsafgift”

I de fleste kommuner koster det ikke noget at stille skurvogne op på en offentlig vej. Men i det indre København (rød parkeringszone) koster det 123 kr. i døgnet inkl. moms pr. skurvogn. I resten af Københavns Kommune koster det 63 kr. i døgnet pr. skurvogn (priser 2008).

 

Henvisninger til regler og love på området
 
  • Bygherrens ansvar og pligter

 

  • Bekendtgørelse om bygherrens pligter
Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0